Musik
Musikken til ParkinsonPod er komponeret til personer med Parkinson. Alle melodierne har en indtælling og en fast, stabil rytme gennem hele nummeret. Musikken findes i fire forskellige tempi, som dækker et roligt gå-tempo fra 102 beats pr. minut til frisk gang på 120 beats pr. minut. Musikken er afprøvet af en fokusgruppe fra Buddingevej fysioterapi i Kongens Lyngby, og mange fysioterapeuter bruger nu musikken til parkinsontræning.
Parkinson march
Komponist Søren Bundgaard og Martin Jantzen står bag musikken, som er lavet i flere genrer og stilarter. En af de mest populære sange er vores Parkinson-march. March-musik er ideelt at gå til og derfor arbejder Søren og Martin lige nu på flere nye marcher, men der er også pop, country og instrumentale numre, så der er lidt for enhver smag. Musikken findes på dansk og engelsk. Du kan lytte til nogle af vores numre længere nede på siden. ParkinsonPod er tilgængelig på app og streaming.